Om Balancekunst

Med 17 års erfaring i feng shui-indretning med lejligheder som speciale hjælper jeg dig med at identificere og fjerne de barrierer, som spænder ben for dig i hverdagen, og som forhindrer dig i at nå dine mål. Jeg viser dig, hvordan du får dine omgivelser til at arbejde med og ikke imod dig.

Jeg er uddannet feng shui-rådgiver (2004), zoneterapeut og tankefeltterapeut – alle redskaber til at skabe balance i hhv. omgivelser, krop og sind. Desuden har jeg en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet. Jeg kender selv til en travl hverdag med familie, arbejdsliv og fritid, som skal balanceres – i mange år har jeg bl.a. arbejdet som lærer i kombination med selvstændig virksomhed.

Jeg er fascineret af den måde, vores omgivelser påvirker os på – og ikke mindst af, at vi gennem bevidst og målrettet indretning selv kan påvirke vores forhold og trivsel i den retning, vi ønsker det.

Vi indretter os, som vi har det, og vi har det, som vi har indrettet os!

Man kan sige, at jeg har gjort det til mit speciale at rydde op – ikke for pænhedens eller de andres skyld, men for at skabe et lettere liv. Jeg er derfor medforfatter til bøgerne Har du tid? og Sæt dit rod på plads, som begge handler om at tage stilling og sortere det overflødige fra – det, som stresser os – så vi kan bruge vores tid på det, som giver os værdi. Bøgerne er udkommet på forlaget People’sPress.

Balancekunst v/Stine Marie Nielsen | CVR. nr. 27737927 | Tlf. 25462040