Dit hjem er der, hvor du både skal kunne slappe af, finde ro og lade op. Føler du, at det er rart at komme hjem? Siger din entre velkommen til dig og dine gæster? Får din stue dig ned i gear? Blomstrer din kreativitet, når du er hjemme, eller er det svært at komme op af sofaen? Feng Shui er bevidst og målrettet indretning til større ro, overskud og overblik.
Indret dit hjem med Feng Shui
Måske har du opdaget, hvor meget energi det giver dig, når du fx har fået ryddet op? Det overblik, vi skaber udadtil, manifesterer sig nemlig også indadtil. Når vi rydder op og tager stilling til, hvad vi vil have i vores liv, så er det som at tage føringen i stedet for at lade stå til – meget tilfredsstillende.
Hvis du ikke synes, at det er gjort med oprydning og sortering alene – eller i det hele taget synes, at det er svært at prioritere og tage stilling – kan du med feng shui indretning gå skridtet videre og bevidst indrette dig, så dine omgivelser afspejler og støtter dig i det liv, du gerne vil have.
Feng Shui – dit “diagnoseværktøj”
Feng Shui er et ret præcist værktøj til at identificere, hvilke udfordringer vi måtte have i vores liv og dermed, hvad vi med fordel kan ændre. Den viden vi får, når vi “analyserer” vores indretning, kan være den øjenåbner, vi kan bruge til aktivt at ændre på vores omstændigheder.
Du indretter dig, som du har det – vil du have det, som du har indrettet dig?
Det kan være, at du allerede har snuset til den flere tusinde år gamle indretningsvisdom, Feng Shui, og måske har du selv arbejdet med nogle af principperne? Med små ændringer de rette steder og tilpasset dine behov og udfordringer kan du få omgivelserne til at arbejde for og ikke imod dig. Nedenfor kan du læse mere om den opdaterede og moderne, danske version, Neo Feng Shui.
Neo Feng Shui – målrettet boligindretning
Neo Feng Shui er en videreudvikling og opdatering af den flere tusinde år gamle kinesiske indretningsvisdom, Feng Shui, som handler om vores omgivelserne påvirkning af og betydning for vores trivsel. Det er et dansk udviklet koncept, som er blottet for den overtro, som vi ofte forbinder med den klassiske, kinesiske visdom.
Neo feng shui tager udgangspunkt i det enkelte menneske, den enkelte husstand og de givne boligrammer. Ved at følge nemme og overskuelige råd omkring indretning og farver vil du opleve bedre trivsel i hverdagen og desuden større medgang indenfor områder, som ellers synes særligt udfordrende. Du kan arbejde bevidst med enkelte områder/livsaspekter, som f.eks. økonomien, helbredet, parforholdet, karrieren, familierelationer, kreativitet eller manglende ro – men endnu bedre; du kan arbejde på at skabe balance i dem alle.
Det handler om at fjerne de barrierer i vores bolig, som stjæler energien fra os i hverdagen.
Du kan læse mere om de redskaber, vi anvender i neo feng shui, eller bestille rådgivning til dig og din bolig.