Tankefeltterapi/EFT

Tankefeltterapi mod angst og stress i Kgs. Lyngby

Med tankefeltterapi (EFT/Tapping) har du en nænsom og effektiv behandlingsform til at løsne op for alle former for følelsesmæssigt ubehag. Det kan fx være fra angst, stress, frygt, uro, traumer, tankemylder eller skyld-/skamfølelse. Det følelsesmæssige ubehag forplanter sig typisk i kroppen som uro eller andet fysisk ubehag, som tankefeltterapien hjælper til at minimere eller fjerne.

Tankefeltterapi mod angst

Tankefeltterapi er for dig, der har en frygt eller angst, der hæmmer dig i hverdagen – frygten er måske irrationel, men præger alligevel dit liv.

Vores angst er lagret i kroppen som en ubevidst refleks, hvorfor den har det med at dukke op igen og igen og skabe ubehag, når vi står over for en udfordrende situation. Nogle gange ved vi ikke, hvad det er, der fremprovokerer et angstanfald – også selvom vi muligvis kender og forstår årsagen til, at angsten opstod i første omgang. Af samme grund kan det være rigtigt svært at “tænke eller tale” angsten væk. Når vi behandler angst, er det defor nødvendigt at tænke i både krop, tanke og følelse som helhed, og denne helhedstænkning er grundstenen i tankefeltterapi.

Tankefeltterapi/EFT – holistisk og nænsom behandlingsform

Behandlingen med tankefeltterapi kombinerer psykologisk samtaleterapi med østens viden om kroppens energibaner – i zoneterapi og akupunktur kaldet meridianbaner.

I USA kalder man den populære behandlingsform for EFT (Emotional Freedom Technique) eller “Tapping”, fordi terapeuten banker let på nogle punkter hos klienten, som imens fokuserer på sit ubehag. Behandlingen er uden bivirkninger.

Behandling af angst for angsten

Svimmelhed, spændinger i nakke, bryst, hals eller mellemgulv samt uro forskellige steder i kroppen er bare nogle af de symptomer, som kan vise sig ved frygt eller angst. Og så hører jeg ofte, at angsten for selve angsten kan komme til at fylde rigtigt meget og være nok til at udløse et nyt angstanfald.

Tankefeltterapi mod uro og tankemylder

Behandlingsformer som zoneterapi og massage er gode redskaber til at skabe ro i kroppen, men hvis du har nogle tankemønstre, der bliver ved med at fremkalde en reaktion hos dig, er tankefeltterapi en ideel behandlingsform at kombinere med. Vi tager fat i de problematikker, som fremkalder uroen hos dig, og som kun du kender.

Tankefeltterapi/EFT i Kgs. Lyngby

Du skal regne med mellem 3-5 behandlinger af den problematik, du kommer med.

Jeg har været tankefeltterapeut siden 2008 (Mygind Institute) og har desuden en master i Trivsels- og Ressourcepsykologi) fra Aarhus Universitet. Jeg har med gode resultater behandlet for angst/frygt, indre uro, stresssymptomer og traumer.

Hvis du stadig har spørgsmål til behandlingen med tankefeltterapi, kan du med fordel læse min FAQ-side.

Min rolige klinik ligger i centrum af Lyngby.

  • Behandlingsens varighed: 60 minutter
  • Pris: Kr. 790,- (MobilePay, bankoverførsel, kontant)
  • Adresse: Rustenborgvej, 2800 kgs. Lyngby
  • Kontakt og tidsbestilling: Ring 25 46 20 40 (hverdage 8-16)