Oprydning – hvorfor?

Rod stjæler nærvær, overblik og energi

Vi lever i en hverdag fuld af informationer, forventninger og habengut, og  resultatet bliver ofte, at vi har for meget om ørerne. Det kan være, vi ikke ved, hvor vi skal gøre af alle vores ting, eller det kan være, at vi bare har alt for mange af dem.

Rod er ofte de ting, som vi ikke længere selv lægger mærke til, men som vi inderst inde godt ved, at vi må tage os af på et tidspunkt. Rod er et symptom på, hvordan vi har det.

Rod er en nærværsdræber, når vi ikke kan finde ro i vores omgivelser, og når det er kilde til utilfredshed eller konflikter.

Når vi rydder op, sker der noget!

Når vi beslutter os for at rydde op, skaber vi overblik over vores liv og situation, fordi vi løbende tager stilling til vores ting og vælger til og fra. Vi beholder det i vores liv, som gør os godt, og vi siger farvel og tak til det, der trækker ned. Med andre ord; når vi rydder op og prioriterer, tager vi selv styringen og ansvaret, og det føles rigtigt godt!

Vores hjem er vores base. Det er her, vi skal føle os godt tilpas, lade op og ruste os til hverdagen. Så hvad gør vi, hvis rodet er vokset os over hovedet og skygger for både ro og hygge – hvis vi har mistet overblikket i mængderne og ikke føler os hjemme, derhjemme? Så er det en rigtig god ide at bede om hjælp.

Selv små ændringer har stor effekt!

Rodeskuffe før
Rodeskuffe efter

Som erfaren oprydningskonsulent hjælper jeg dig:

  • med det blik udefra, som kan sætte gang i oprydningsprocessen, hvis du selv er kørt fast – med 17 års erfaring inden for oprydning og indretning i private hjem.
  • helt uden fordomme – for jeg ved, at livsomstændigheder kan gøre, at vi mister overblikket og har svært ved at finde energien til at genvinde det selv.
  • med gennemprøvede metoder og systemer.
  • med de rigtige spørgsmål, så du selv får taget stilling til dine ting, for kun du ved, hvad der er vigtigt for dig at beholde.
  • med en forventning og intention om, at vi afslutter mindst et oprydningsprojekt og som minimum har en klar plan for de næste.
  • med mine hænder! Jeg tager fat sammen med dig og tager også gerne et par sække med på genbrugspladsen.

Hjælp til oprydning

Læs mere om, hvilken form for oprydningshjælp, jeg kan tilbyde dig, eller kontakt mig via nedenstående formular, hvis du har spørgsmål til din oprydningsopgave.

Balancekunst v/Stine Marie Nielsen | CVR. nr. 27737927 | Tlf. 25462040