Feng Shui rådgivning

Indret dig til ro, overskud og overblik med feng shui

Din bolig skal være den rolige base, hvor du kan lade op, samle energi og slappe af – føle dig helt hjemme. Føler du, det er rart at komme hjem? Siger din entre velkommen til dig og dine gæster? Får din stue dig ned i gear? Blomstrer din kreativitet, eller har du svært ved at komme op af sofaen?

Feng shui-indretning af din bolig

Det giver rigtigt god mening at indrette sit hjem efter feng shui-principper.

Hvis du bor i en lejlighed, skal den ofte indeholde mange forskellige funktioner på relativt begrænset plads; måske stue med både sofa- og spiseafdeling, soveværelse med plads til både seng, garderobe og skrivebord. Eller hvad med den lille entre, der skal rumme både overtøj, opbevaringsmøbel og sko? Lejligheden kommer nemt til at virke lidt ufremkommelig eller uoverskuelig trods vores bestræbelser på at få det hele klemt ind.

Hvis du bor i hus, har du sikkert mere plads at brede dig på. Udfordringen kan så blive, at vi har tendens til at udfylde al den plads vi har at gøre godt med, og at fremkommeligheden så alligevel bliver udfordret.

Ved indretning af hus kigger vi også på haven og selve adgangen til huset – havegang, hoveddør osv. Kan energien – vi selv – komme ind?

Feng shui-rådgivning er et kærligt blik udefra

Når du bestiller en feng shui-rådgivning, får du det blik udefra, som kan være nødvendigt, når vi vil skabe forandringer.  Jeg kommer fuldstændigt fordomsfri. Jeg ved, at vi alle indretter os forskelligt efter smag, livssituation og bedste evne, og at vi alle kan bruge inspiration udefra, når det handler om at skabe balance og trivsel.

Selv små ændringer har stor effekt…

Du får enkle og overskuelige ændringsforslag til hele din bolig med udgangspunkt i de ting, du allerede har og holder af. Det handler om, at du kommer til at trives optimalt og ikke om, at du nødvendigvis skal ud og anskaffe en masse nyt.

Dit hjem afspejler dit liv, dine mønstre og vaner. Vi kigger derfor først på, hvad din nuværende indretning betyder for dig, så du kan finde ud af, hvilken forskel ændringerne vil medbringe.

Indretning af boligen med feng shui

Jeg har indrettet med feng shui siden 2004, hvor jeg blev uddannet. Jeg synes, det er en vigtig opgave at indrette vores hjem overskueligt, hensigtsmæssigt og uden forhindringer, så det kan rumme alle de mangeartede funktioner, det ofte skal, og så det samtidig bliver den rolige base, hvor vi kan slappe af og lade op.

Hvorfor feng shui?

Der kan være mange årsager til, at du vil prøve kræfter med feng shui:

  • Mangler du energi?
  • Er der steder i dit hjem, hvor du ikke bryder dig om at være?
  • Synes du, at du mangler plads til dine ting?
  • Har du svært ved at finde ro?
  • Mangler du jordforbindelse?
  • Beskæftiger dig med det forkerte?
  • Savner du en partner?
  • Er det vanskeligt at få det til at løbe rundt?
  • Er din kreativitet stagneret?
  • Eller?

Feng shui – indretning og rådgivning

  • Varighed: Ca. 5 timer alt efter din boligs størrelse.
  • Du får konkrete og enkle råd og ændringsforslag til alle rum ud fra dine behov for forandring.
  • Du får en prioriteret liste, så du ved, hvor du får mest ud af at starte med forandringerne her og nu.
  • Alle ændringsforslag tager udgangspunkt i de ting, du allerede har og holder af.
  • Jeg tilbyder en fast pris på kr. 3.500, hvis størrelsen på din bolig er under 100 m2. Er den mellem 100-200 m2, er prisen kr. 3.900,-. Er din bolig større end 200 m2, regner vi en pris ud til dig, idet vi nok ikke klarer det hele på en dag. Priserne er alt inkl. ved rådgivning på Sjælland. Ved rådgivning i Jylland og på Fyn påregnes broafgift og kørsel.
  •  Du kan betale med MobilePay, bankoverførsel eller kontant.

Send en forespørgsel via nedenstående kontaktformular eller ring til mig på 25 46 20 40 (hverdage 8-16), så vi kan lave en aftale om, at jeg kommer og hjælper dig. Jeg glæder mig til at møde dig.