Behandling af fobi

Tankefeltterapi mod fobi

Hvis du har en fobi, kan tankefeltterapi være redskabet, som får dig til at slippe den frygt, som hæmmer dig. Det kan være en flyskræk, som forhindrer dig i at rejse med din familie, en tandlægeskræk, som får dig til at udsætte det uundgåelige, eller måske er det nåle, højder eller slanger, som giver dig uforholdsmæssigt meget ubehag.

Din fornuft fortæller dig sikkert, at det statistisk set ikke er farligt at flyve eller at gå til tandlægen, men dine følelser fortæller dig noget andet og får din krop i alarmberedskab.  Et urgammelt instinkt, som engang sikrede os vores overlevelse, men som i dag hæmmer os og holder os fast, fordi frygten tager over, uanset hvor irrationel den måtte være.

Vores frygt er lagret i kroppen som en ubevidst refleks, og nogle gange er vi ikke klar over, hvad der i første omgang har fremkaldt den, og af den grund kan det være svært at  “tænke eller tale” den væk. Når vi behandler frygt, er det derfor nødvendigt at tænke i både krop, tanke og følelse som helhed, og denne helhedstænkning er grundstenen i tankefeltterapi.

Tankefeltterapi

Behandlingen med tankefeltterapi kombinerer psykologisk samtaleterapi med østens viden om kroppens energibaner – i zoneterapi og akupunktur kaldet meridianbaner. I USA kalder man den populære behandlingsform for EFT (emotional freedom technique) eller for “tapping”, fordi terapeuten banker let på nogle punkter hos klienten, som imens fokuserer på sit ubehag. Behandlingen er uden bivirkninger.

På videoen her kan du se Lars Mygind behandle Iben for en fobi med tankefeltterapi.

Behandling af fobi i Kgs. Lyngby

Jeg har været tankefeltterapeut siden 2008 og er uddannet hos Heilesen og Mygind. Min klinik ligger på en rolig sidevej til Lyngby Hovedgade med gratis 2-timers parkering, 7 minutters gang fra Lyngby Station, eller 150 m fra bus 184 fra Nørreport Station.

Skriv via kontaktformularen nedenfor eller ring til mig på 25 46 20 40 (hverdage 8-16), hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale en tid.

Varighed pr. behandling: 60 min.
Pris pr. behandling: Kr. 625,-
Betaling: MobilePay, kontant
Adresse: Rustenborgvej 2E, 2800 Kgs. Lyngby

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked