Tiden er din egen…

Jeg tænker meget over, hvordan jeg bruger min tid. Jeg ved, at det er fuldstændigt individuelt, hvad der giver mening for den enkelte at bruge den på – det er noget, vi hver især må tage stilling til.

Alligevel falder jeg nogle gange i og kommer til at gøre mig klog på andres tid! Eller bliver lidt irriteret, når jeg føler, at andre gør sig kloge på min! Så prøver jeg at genkalde mig denne lille “amerikanske overlevering” fra vores bog Har du tid? Den minder mig om, at vi har det med at se verden gennem egne briller, og at vores syn sløres, når vi forsøger at tage andres briller på uden at tilpasse styrken… Måske kan du også bruge den?

“En amerikansk forretningsmand tog på ferie til en lille mexikansk kystby på opfordring fra sin læge. Efter en hasteopringning fra sit kontor den første morgen kunne han ikke falde i søvn igen og gik en tur ud på molen for at få klaret sine tanker. En lille båd med blot en enkelt fisker om bord havde lagt til, og nede i båden lå adskillige store gulfinnede tunfisk. Amerikaneren komplimenterede mexicaneren for kvaliteten af hans fisk:

“Hvor lang tid tog det dig at fange dem?”

“Kun et kort øjeblik,” svarede mexicaneren.

“Hvorfor bliver du ikke derude i længere tid og fanger flere fisk?”, spurgte amerikaneren så. 

“Jeg har nok til at forsørge min familie og giver lidt til mine venner også”, svarede mexicaneren, mens han læssede fiskene op i en kurv.

“Men… hvad bruger du så resten af din tid på?

Mexicaneren kiggede op og smilede.

“Jeg sover længe, fisker en smule, leger med mine børn, holder siesta sammen med min kone, Julia, og hver aften slentrer jeg ind til landsbyen, hvor jeg drikker lidt vin og spiller guitar sammen med mine amigos. Jeg har et komplet og travlt liv, señor.”

Amerikaneren lo og rankede sig:

“Sir, jeg er fra Harvard, og jeg kan hjælpe dig! Du skulle bruge mere tid på at fiske og med tiden købe dig en større båd. På ingen tid kunne du købe adskillige både og dermed øge din fangst. Du kunne få en hel flåde af fiskerbåde.” Og han fortsatte:

“I stedet for at sælge dine fisk til en mellemmand kunne du sælge dem direkte til slutbrugerne og i sidste ende åbne dit eget konservesfirma. Så ville du kunne styre både produktion, forarbejdning og distribution. Du ville selvfølgelig blive nødt til at forlade denne lille fiskerby og flytte til Mexico City, så til Los Angeles og til slut måske til New York City, hvor du kunne styre din voksende virksomhed med en professionel ledelse.”

Den mexicanske fisker spurgte: “Men señor, hvor lang tid ville alt dette tage?

Til hvilket amerikaneren svarede, “15-20 år, højst 25.”

“Men hvad så bagefter, señor?”

Amerikaneren grinede og sagde:

“Det er bedste ved det hele. Når tiden er inde, børsnoterer du din virksomhed, sælger dine aktier og bliver meget rig. Du ville tjene mange millioner.”

“Millioner, sir? Og hvad så?”

“Så kunne du trække dig tilbage og flytte til en lille kystby, hvor du kunne sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, holde siesta med din kone og slentre ind til landsbyen om aftenen og drikke lidt vin og spille på din guitar sammen med dine Amigos…”