Tiden er din egen…

Jeg tænker meget over, hvordan jeg bruger min tid. Jeg ved, at det er fuldstændigt individuelt, hvad der giver mening for den enkelte at bruge den på – det er noget, vi hver især må tage stilling til.

Alligevel falder jeg nogle gange i og kommer til at gøre mig klog på andres tid! Eller bliver lidt irriteret, når jeg føler, at andre gør sig kloge på min! Så prøver jeg at genkalde mig denne lille “amerikanske overlevering” fra vores bog Har du tid? Den minder mig om, at vi har det med at se verden gennem egne briller, og at vores syn sløres, når vi forsøger at tage andres briller på uden at tilpasse styrken… Måske kan du også bruge den?

“En amerikansk forretningsmand tog på ferie til en lille mexikansk kystby på opfordring fra sin læge. Efter en hasteopringning fra sit kontor den første morgen kunne han ikke falde i søvn igen og gik en tur ud på molen for at få klaret sine tanker. En lille båd med blot en enkelt fisker om bord havde lagt til, og nede i båden lå adskillige store gulfinnede tunfisk. Amerikaneren komplimenterede mexicaneren for kvaliteten af hans fisk:

“Hvor lang tid tog det dig at fange dem?”

“Kun et kort øjeblik,” svarede mexicaneren.

“Hvorfor bliver du ikke derude i længere tid og fanger flere fisk?”, spurgte amerikaneren så. 

“Jeg har nok til at forsørge min familie og giver lidt til mine venner også”, svarede mexicaneren, mens han læssede fiskene op i en kurv.

“Men… hvad bruger du så resten af din tid på?

Mexicaneren kiggede op og smilede.

“Jeg sover længe, fisker en smule, leger med mine børn, holder siesta sammen med min kone, Julia, og hver aften slentrer jeg ind til landsbyen, hvor jeg drikker lidt vin og spiller guitar sammen med mine amigos. Jeg har et komplet og travlt liv, señor.”

Amerikaneren lo og rankede sig:

“Sir, jeg er fra Harvard, og jeg kan hjælpe dig! Du skulle bruge mere tid på at fiske og med tiden købe dig en større båd. På ingen tid kunne du købe adskillige både og dermed øge din fangst. Du kunne få en hel flåde af fiskerbåde.” Og han fortsatte:

“I stedet for at sælge dine fisk til en mellemmand kunne du sælge dem direkte til slutbrugerne og i sidste ende åbne dit eget konservesfirma. Så ville du kunne styre både produktion, forarbejdning og distribution. Du ville selvfølgelig blive nødt til at forlade denne lille fiskerby og flytte til Mexico City, så til Los Angeles og til slut måske til New York City, hvor du kunne styre din voksende virksomhed med en professionel ledelse.”

Den mexicanske fisker spurgte: “Men señor, hvor lang tid ville alt dette tage?

Til hvilket amerikaneren svarede, “15-20 år, højst 25.”

“Men hvad så bagefter, señor?”

Amerikaneren grinede og sagde:

“Det er bedste ved det hele. Når tiden er inde, børsnoterer du din virksomhed, sælger dine aktier og bliver meget rig. Du ville tjene mange millioner.”

“Millioner, sir? Og hvad så?”

“Så kunne du trække dig tilbage og flytte til en lille kystby, hvor du kunne sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, holde siesta med din kone og slentre ind til landsbyen om aftenen og drikke lidt vin og spille på din guitar sammen med dine Amigos…”

Skjult rod er også rod

…det lurer bag døren, under sengen, i kælderen og på loftet – spooky!

Skabe, skuffer og kasser med udtjent eller aldrig ibrugtaget sportsudstyr, tøj, vi ikke har haft på i umindelige tider eller bøger, vi ikke gider læse mere. Vi stuver det væk, lukker øjnene for det og lader som om, det ikke eksisterer. Men vi er ikke til at narre! Vi ved godt, at vi på et tidspunkt er nødt til at se spøgelserne i øjnene; hive det skjulte rod frem i lyset og rydde op og tage stilling til det – og bare tanken kan få det til at gyse i de fleste, for hvad gemmer det på af hemmeligheder?

Rodet har en årsag

Der er jo som regel en grund til, at vi har stuvet tingene væk i stedet for at give dem fremtrædende og dedikerede pladser i vores hjem – og hjerte: Det er ting, vi ikke har brug for længere, ting, der ikke gør vores liv nævneværdigt nemmere, og ting, som ikke gør os lykkelige – det er de ting, vi har for meget…

Det ligger helt naturligt til os, at vi gemmer til “dårlige tider”, omend de heldigvis sjældent indtræffer nu om dage. Paradoksalt nok gemmer vi også nogle gange ting, som giver os en negativ følelse, når vi støder på dem. Det kan være en kasse med gammelt arvegods, som vi beholder mere af dårlig samvittighed end af glad affektionsværdi. En støvet hylde med lærreder, maling og staffeli, som hver gang, man kommer forbi, minder en om, at man ikke var nær så kreativ, som man drømte om, da man fristedes til at købe udstyret. Eller måske gamle breve fra ex-kæresten, som dybest set var et fjols…

Oprydning – stil spørgsmål til dit rod

Uanset hvilken form vores skjulte rod antager, slipper vi først af med det i det øjeblik, vi tager aktivt stilling til det. Det gør vi aller-lettest ved at tage een ting i hånden ad gangen og stille os selv disse tre spørgsmål.

  • Er det noget jeg har brug for?
  • Er det noget, der gør mit liv nemmere?
  • Er det noget, der gør mig lykkelig?

Svarer du tre gange nej, ved du, at det er på tide, at den givne ting forlader dig og dit hjem for bestandigt og dermed giver plads til noget, der virkelig giver dig værdi.

Når man er kommet i træning med at tage stilling til sit habengut, så behøver man nok ikke længere spørgsmålene, så ved man instinktivt, om det er “gem” eller afsted.

Tag stilling – og lev et enklere liv…

Simple living, minimalisme, det enkle liv, oprydning… Det lyder alt sammen både rigtigt, nødvendigt og smart, og det er det på mange måder også. Vi lever nemlig i en tid, hvor mængden af genstande, informationer og muligheder er enorm og overvældende, og hvis vi ikke formår at sortere, prioritere og rydde op, så drukner vi i habengut eller i frustration over alt det, vi ikke når eller får.

Men alt med måde. Da Charlotte Wieth-Klitgaard og jeg udgav vores første bog “Sæt dit rod på plads” – og brug din tid på det, som giver værdi“, spurgte en journalist, “om vi så levede efter den der regel om, at man kun må have 200 ting i sit liv”. Nej, for os handler det at rydde op ikke om at lave regler, begrænse os og have så lidt som muligt, for os handler det om skabe balance og have det, der føles rigtigt for os, nemlig:

  • Det, vi har brug for
  • Det, der gør vores liv lettere – og
  • Det, der gør os lykkelige.

Det handler med andre ord om at tage stilling til alt, hvad vi gerne vil have i vores liv og så sortere det overflødige fra. En øvelse, man aldrig bliver helt færdig med, men som heldigvis bliver lettere med tiden… Og så skal vi endelig huske, at det, der er det rigtige for den ene at prioritere, ikke nødvendigvis er det for den anden – det er fuldstændigt individuelt.

De tre magiske tag-stilling-spørgsmål

Når vi tager stilling til, hvad vi vil have i vores liv, kan vi gøre det både  “forebyggende” og “helbredende”. Forebyggende, når vi er ved at anskaffe os nyt, og helbredende, når vi sorterer i det, vi allerede har. Og det er utroligt befriende at tage stilling – som at tage føringen i stedet for bare at lade stå til. Her får du derfor vores nummer-1-tag-stilling-og-ryd-op-metode – prøv bare:

Du står med en ny trøje, en aftale eller en gammel skål, du skal tage stilling til, og så stiller du dig selv disse tre, enkle, magiske spørgsmål:

  • Har jeg brug for den?
  • Gør den mit liv lettere?
  • Gør den mig lykkelig?

Svarer du med tre gange “nej”, er der tale om noget, der ikke er værdifuldt nok for dig at have i dit liv.

Svarer du med en eller flere gange “ja”, så giver du dig selv lov til med god samvittighed at invitere en ny yndlingsting eller -beskæftigelse ind i dit liv (eller beholde en eksisterende, selvfølgelig), tillykke!

Prøv selv og lev et enklere liv med det, der giver dig værdi!

PS. Hvis det virker for teknisk med spørgsmålene, så nøjes blot med at mærke efter; er det her noget jeg skal/skal have? Din fornemmelse tager aldrig fejl!

Intet er så skidt…

Genhusning på godt og ondt

Skæbnen ville, at min familie og jeg for nogen tid siden måtte genhuses i en lejlighed, mens en skade på vores hus skulle udbedres. Hu hej skulle vi tage stilling til, hvad vi mon ville få brug for i løbet af de næste ca. 10 uger, mens resten af vores ting skulle pakkes væk. Det, vi tog med os, var: Det tøj, vi bruger mest, computer og anden elektronik, julepynten (det var slut november), skolebøger, lidt legetøj og indholdet af vores køleskab – ja, og så katten.

Indrømmet, jeg syntes det var hårdt, for oven i flytteproces, pakning og omstilling kørte hverdagen videre med uformindsket styrke med arbejde, aftaler, julearrangementer og to dos – og alting besværliggjort af, at vi nu boede en halv times kørsel med tog fra vores vante omgivelser og gøremål. Men nu skal dette ikke blive en klagesang, for vi er hjemme igen, alt er fint, og så har jeg i øvrigt gjort mig nogle erfaringer og tanker i processen, som jeg gerne vil dele:

Skjult rod er også rod

Her troede jeg, at vi boede sådan nogenlunde minimalistisk og overskueligt – som oprydningskonsulent, feng shui-rådgiver og medforfatter til Sæt dit rod på plads und alles – men jeg blev klogere! Der viste sig at være mere i skabe og skuffer end forventet, da alt sådan kom frem i lyset på een gang! Jeg fik bekræftet, at skjult rod også er rod, og at det at sortere og prioritere er en øvelse, man åbenbart aldrig bliver helt færdig med!

Minimalistisk feriestemning!

Livet i lejligheden viste sig forbavsende nok på nogle punkter at være mindre hektisk end hverdagen derhjemme – tankevækkende! Jeg nød faktisk de fordele, der var ved at bo i en møbleret lejlighed, hvor vi hverken skulle eller måtte ændre noget som helst. Lidt ligesom når man indlogerer sig i en ferielejlighed i et par uger – her blot uden at have ferie! Her var ikke lige en væg at male, et billede at hænge op eller en kælder at istandsætte – det var der måske nok, men det var ikke noget, vi var ansvarlige for, og det gjorde hele forskellen! Det gik op for mig, at jeg hjemme kan synes, at der altid lige er et eller andet, jeg bør ordne – en sand dræber i forhold til ro og afslapning!

Ny, slankere linje i klædeskabet

Som sagt, tog vi kun det tøj med os, som vi bruger mest, resten blev pakket ned i vores kælder. Jeg rydder jævnligt ud i mit klædeskab, men alligevel “freder” jeg – trods de gode intentioner om det enkle liv – gang på gang visse ting, som jeg ikke rigtigt får brugt alligevel. I lejligheden erkendte jeg, at jeg overhovedet ikke savnede noget som helst af det tøj, jeg havde efterladt derhjemme. Jeg besluttede derfor at handle øjenåbneren med det samme: Jeg tog hjem i kælderen, fiskede alt tøjet frem, proppede det hele i nogle sække, og i en fart – inden jeg kunne nå at fortryde og fiske noget op igen – kørte jeg hele molevitten i genbrugscontaineren. Væk var det – ude af øje, ude af sind! Jeg behøver næppe at sige, at jeg ikke har savnet et eneste af disse stykker tøj siden…

Ude af øje, ude af sind!

Samme dag i kælderen ryddede jeg et helt skab for gamle stof- og garnrester, tasker og diverse krims-krams, som har fulgt  mig gennem adskillige år og overlevet adskillige gennemgribende (troede jeg!) oprydninger – for det kunne jo være, at jeg fik brug for det en gang… Men den gang kom aldrig, og når jeg en sjælden gang skulle bruge garn eller andet, købte jeg nyt, lækrere og mere tidssvarende i stedet for at gå i kælderskabet. Så kort proces der også; ned i sække med hele molevitten og direkte til genbrug. Som med tøjet, har jeg ikke savnet hverken garn eller stof et sekund, og nu ligger det ikke længere der i skabet og minder mig om, at jeg måske alligevel ikke er helt så kreativ, som jeg drømte om!

Tag stilling – det lange seje træk!

Da vi endelig flyttede hjem igen efter 10 uger, dedikere jeg tid og energi til kun at flytte de ting, som vi virkelig bruger, og som giver os værdi, tilbage i vores beboede rum. Det betød, at det tog betydeligt længere tid for os at komme på plads igen, end hvis vi bare havde flyttet alt tilbage, hvor det oprindeligt kom fra, fordi det indebar sortering og stillingtagen, men det har været det hele værd!

I samme proces fik jeg desuden bekræftet, at man kun kan (og bør) tage stilling til sine egne ting. Andre familiemedlemmer må selv tage stilling til deres, for kun de ved, hvad der giver dem værdi. Men jeg kunne også konstatere, at når den ene sorterer og tager stilling, så smitter det positivt af på de andre, som inspireres til at lave samme øvelse (når det gælder børnene kræver det måske lidt kærlig opmuntring og hjælp)

Hverdag og rutiner fra en helt ny vinkel

Alt i alt må jeg konstatere, at der kan ligge en kæmpe fordel i en gang imellem at blive revet helt ud af sine vante omgivelser og rutiner, fordi man får muligheden for at betragte sin hverdag og sine vaner fra en ny vinkel (og mindre end 10 uger og en genhusning kan selvfølgelig gøre det!) Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, men hvor er det dejligt at være hjemme igen!