Intet er så skidt…

Genhusning på godt og ondt

Skæbnen ville, at min familie og jeg for nogen tid siden måtte genhuses i en lejlighed, mens en skade på vores hus skulle udbedres. Hu hej skulle vi tage stilling til, hvad vi mon ville få brug for i løbet af de næste ca. 10 uger, mens resten af vores ting skulle pakkes væk. Det, vi tog med os, var: Det tøj, vi bruger mest, computer og anden elektronik, julepynten (det var slut november), skolebøger, lidt legetøj og indholdet af vores køleskab – ja, og så katten.

Indrømmet, jeg syntes det var hårdt, for oven i flytteproces, pakning og omstilling kørte hverdagen videre med uformindsket styrke med arbejde, aftaler, julearrangementer og to dos – og alting besværliggjort af, at vi nu boede en halv times kørsel med tog fra vores vante omgivelser og gøremål. Men nu skal dette ikke blive en klagesang, for vi er hjemme igen, alt er fint, og så har jeg i øvrigt gjort mig nogle erfaringer og tanker i processen, som jeg gerne vil dele:

Skjult rod er også rod

Her troede jeg, at vi boede sådan nogenlunde minimalistisk og overskueligt – som oprydningskonsulent, feng shui-rådgiver og medforfatter til Sæt dit rod på plads und alles – men jeg blev klogere! Der viste sig at være mere i skabe og skuffer end forventet, da alt sådan kom frem i lyset på een gang! Jeg fik bekræftet, at skjult rod også er rod, og at det at sortere og prioritere er en øvelse, man åbenbart aldrig bliver helt færdig med!

Minimalistisk feriestemning!

Livet i lejligheden viste sig forbavsende nok på nogle punkter at være mindre hektisk end hverdagen derhjemme – tankevækkende! Jeg nød faktisk de fordele, der var ved at bo i en møbleret lejlighed, hvor vi hverken skulle eller måtte ændre noget som helst. Lidt ligesom når man indlogerer sig i en ferielejlighed i et par uger – her blot uden at have ferie! Her var ikke lige en væg at male, et billede at hænge op eller en kælder at istandsætte – det var der måske nok, men det var ikke noget, vi var ansvarlige for, og det gjorde hele forskellen! Det gik op for mig, at jeg hjemme kan synes, at der altid lige er et eller andet, jeg bør ordne – en sand dræber i forhold til ro og afslapning!

Ny, slankere linje i klædeskabet

Som sagt, tog vi kun det tøj med os, som vi bruger mest, resten blev pakket ned i vores kælder. Jeg rydder jævnligt ud i mit klædeskab, men alligevel “freder” jeg – trods de gode intentioner om det enkle liv – gang på gang visse ting, som jeg ikke rigtigt får brugt alligevel. I lejligheden erkendte jeg, at jeg overhovedet ikke savnede noget som helst af det tøj, jeg havde efterladt derhjemme. Jeg besluttede derfor at handle øjenåbneren med det samme: Jeg tog hjem i kælderen, fiskede alt tøjet frem, proppede det hele i nogle sække, og i en fart – inden jeg kunne nå at fortryde og fiske noget op igen – kørte jeg hele molevitten i genbrugscontaineren. Væk var det – ude af øje, ude af sind! Jeg behøver næppe at sige, at jeg ikke har savnet et eneste af disse stykker tøj siden…

Ude af øje, ude af sind!

Samme dag i kælderen ryddede jeg et helt skab for gamle stof- og garnrester, tasker og diverse krims-krams, som har fulgt  mig gennem adskillige år og overlevet adskillige gennemgribende (troede jeg!) oprydninger – for det kunne jo være, at jeg fik brug for det en gang… Men den gang kom aldrig, og når jeg en sjælden gang skulle bruge garn eller andet, købte jeg nyt, lækrere og mere tidssvarende i stedet for at gå i kælderskabet. Så kort proces der også; ned i sække med hele molevitten og direkte til genbrug. Som med tøjet, har jeg ikke savnet hverken garn eller stof et sekund, og nu ligger det ikke længere der i skabet og minder mig om, at jeg måske alligevel ikke er helt så kreativ, som jeg drømte om!

Tag stilling – det lange seje træk!

Da vi endelig flyttede hjem igen efter 10 uger, dedikere jeg tid og energi til kun at flytte de ting, som vi virkelig bruger, og som giver os værdi, tilbage i vores beboede rum. Det betød, at det tog betydeligt længere tid for os at komme på plads igen, end hvis vi bare havde flyttet alt tilbage, hvor det oprindeligt kom fra, fordi det indebar sortering og stillingtagen, men det har været det hele værd!

I samme proces fik jeg desuden bekræftet, at man kun kan (og bør) tage stilling til sine egne ting. Andre familiemedlemmer må selv tage stilling til deres, for kun de ved, hvad der giver dem værdi. Men jeg kunne også konstatere, at når den ene sorterer og tager stilling, så smitter det positivt af på de andre, som inspireres til at lave samme øvelse (når det gælder børnene kræver det måske lidt kærlig opmuntring og hjælp)

Hverdag og rutiner fra en helt ny vinkel

Alt i alt må jeg konstatere, at der kan ligge en kæmpe fordel i en gang imellem at blive revet helt ud af sine vante omgivelser og rutiner, fordi man får muligheden for at betragte sin hverdag og sine vaner fra en ny vinkel (og mindre end 10 uger og en genhusning kan selvfølgelig gøre det!) Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, men hvor er det dejligt at være hjemme igen!