Behandling af angst

EFT/tankefeltterapi løsner op for angst og uro i krop og sind

Med tankefeltterapi har du en nænsom og effektiv behandlingsform til at løsne op for det følelsesmæssige og fysiske ubehag, som angsten fremkalder hos dig. Angsten er måske irrationel, men præger dig alligevel og holder dig tilbage fra at leve det liv, du ønsker.

sunset-401541_960_720Vores angst er lagret i kroppen som en ubevist refleks, hvorfor den har det med at dukke op igen og igen og skabe ubehag, når vi står over for en udfordrende situation. Nogle gange ved vi ikke, hvad det er, der fremprovokerer et angstanfald – også selvom vi muligvis kender og forstår årsagen til, at angsten opstod i første omgang. Af samme grund kan det være rigtigt svært at “tænke eller tale” angsten væk. Når vi behandler angst, er det derfor nødvendigt at tænke i både krop, tanke og følelse som helhed, og denne helhedstænkning er grundstenen i EFT/tankefeltterapi. Du kan læse mere om principperne bag behandlingen med tankefeltterapi.

Tankefeltterapi mod angsten for angsten

Nogle af de symptomer, jeg hører om, er bl.a. hjertebanken, svimmelhed, spændinger i nakke, bryst, hals eller mellemgulv samt uro forskellige steder i kroppen. Og så hører jeg ofte, at angsten for selve angsten kan komme til at fylde rigtigt meget og være nok til at udløse et nyt angstanfald.

Tankefeltterapi mod uro og tankemylder

Ud over symptomer i kroppen, oplever du måske også, at dine tanker har svært ved at falde til ro. Behandlingsformer som zoneterapi og massage kan være gode redskaber til at skabe ro i kroppen, men hvis du har nogle tankemønstre, som bliver ved med at fremkalde en angst-reaktion hos dig, er tankefeltterapi en ideel behandlingsform at kombinere med.

Bagom tankefeltterapien

Tankefeltterapi baserer sig på principper fra den kinesiske medicin ligesom zoneterapien, men kombinerer behandlingen med samtaleterapi. Vi tager fat i de problematikker, som fremkalder angsten hos dig, og som kun du kender, og behandler dem en for en.

Behandlingen er uden bivirkninger, og du lærer at bruge teknikken, så du selv har et redskab at arbejde videre med derhjemme. Du skal regne med mellem 3-8 behandlinger af den problematik, du kommer med. Skulle du mod forventning ikke respondere på 1. behandling, skal du ikke betale for den.

Behandling af angst i Kgs. Lyngby

Min klinik ligger på en rolig sidevej til Lyngby Hovedgade med gratis 2-timers parkering (husk P-skive), 7 minutters gang fra Lyngby Station, hvis du kommer med S-tog, eller 150 m fra bus 184 fra Nørreport Station.

Skriv via kontaktformularen nedenfor eller ring til mig på 25 46 20 40 (hverdage 8-16), hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale en tid.

Varighed pr. behandling: 60 min.
Pris pr. behandling: Kr. 625,-
Betaling: Dankort, MobilePay, kontant
Adresse: Rustenborgvej 2E, 2800 Kgs. Lyngby

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked